A work in progress

Amicis

Signaturvin fra huset HPM

Hermes Pasqual Miguel

En eksplosion fra Rioja med hele 15 % alkohol – meget overraskende fra italienerspecialisten Barbera Vinimport.

Jeg vidste ikke, at han overhovedet solgte vin fra Spanien, da den blev indleveret til en blindsmagning i 2018. “Jeg kunne simpelthen ikke lade være, for denne her kan jeg godt lide,” sagde John, som normalt foretrækker venlige vine. Og her stod jeg så med en Rioja-bombe på 15 %.

Amicis skal helst dekanteres eller minimum stå åben en times tid – selvom den er fra 2012. Det gør vi alligevel ved blindsmagningerne, og selv om Amicis ikke vandt, var det den rest jeg tog med hjem til en god bøf. Vinen vinder enormt meget ved iltning. Det vidner om, at den kan have endnu mere at give af.

Vinen er naturligvis lavet på ren Tempranillo-drue og har en fantastisk næse, hvor man bliver mødt af kirsebær, brombær og solbær i et væld af vanillefadnoter. Duft længe til denne vin, den er wouw.

Når vinen slynges i glasset, ser man fløjlsbløde, rubinrøde tykke velourgardiner, og de bliver hængende. I munden opleves den som en mindre eksplosion, hvor alle noterne fra næsen holder ved. Den tunge alkohol bærer og balancerer vinen, der afsluttende føles fløjlsblød, vedhængende og rund.

Dette er en vin for kendere, da larmen i munden kan være overdøve. Helt rigtig til vildt eller den gode bøf, hvor den blot bliver nemmere og nemmere, bid for bid, slurk for slurk. Dette er en vin, som jeg nu flere gange har haft et glas til rest af, selvom man har været to vinglade sjæle til bords.

Amicis er en powervin på højt niveau, og den kan bestemt også gemmes 5-10 år. Det vil efter mit bud kun styrke denne vin, som virkelig er fuldblods.

Spis noget rigtig godt kød til!

John Ulrich driver både Barbera Vinimport og et vinhotel på Fabriksvej 8-10 i Helsingør, winehostel.com.
Her opbevares vine under perfekte forhold, og der er en hyggelig smagekælder.
Nøj, jeg har smagt meget god vin der, men stedet gemmer sig lidt på bagsiden bygningen.

John er også en god fortæller, og vi har en god og ærlig fælles forståelse. Han er en af dem, der har skubbet på,
for at jeg skulle starte Fairvin. Tak for det.

LG – de Leza Garcia

Signaturvin fra stolt gammel producent

Denne vin har været med til at føre mig sammen med Stig (efternavn) fra Stilo Vine – også en af de private importører fra Vinhotellet på Fabriksvej. Vi mødtes en eftermiddag, fordi han ville have mig sat i gang som forhandler, og sammen smagte vi på to vine, som begge er med i denne udvalgte kasse. To mænd fandt hinanden den dag, og jeg fandt to af de bedste vine, jeg længe har smagt.

Personligt er jeg ikke så meget for de traditionelle Rioja-huse, og Leza Garcia var topproducent allerede i 80’erne, da Rioja især var kendt for fadlagring. Derfor regnede jeg med en meget tung vin.

Flasken, denne vin leveres i, kan langt fra betegnes som prangende, så mine forventninger var ikke skyhøje, selv om jeg sad med en prisliste foran mig. Vi var ellers i den dyre ende.

Men bare da han skænkede vinen, kunne noterne ikke holde sig væk. “Denne her kræver ilt,” sagde han og skænkede kun et sip op, som jeg kunne slynge i glasset, så den lige kunne vågne.
Chokolade, tobak, læder, cedertræ og engelsk lakrids. Noter af viol, søde solbær og moden blomme. Manner en duft!

Selvom jeg godt vidste, at vinen nok skulle have luft, kunne jeg ikke holde mig fra at smage flere af de dyrebare dråber. Det var nærmest så tårerne løb af glæde.

“Men den her vin kræver altså bøf,” udbrød jeg. Vinen er så saftig at man får en lind strøm af mundvand, og den har en finish hvor man tydeligt mærker de bløde tanniner. Som skabt til en kvalitetsbøf fra slagteren – allerhelst cote de boeuf efter min smag.

Vinen er en familia reserve especiale. Det betyder, at den er lavet som husets signatur/ikon-vin og i en mindre produktion på husets bedste fade. I denne vin har man valgt ikke at klare eller filtrere vinen, så der er naturligt bundfald. Det er i dette tilfælde et perfekt valg, men pas på ikke at ryste vinen!

Det, jeg særligt vil fremhæve her, er at vinen har været lagret under perfekte forhold, så den er mere lækker drikkemoden, end noget, jeg har smagt længe. Ja, vi er godt oppe i pris, men jeg lover, at den ikke skuffer.

Vinen er bare skøn her og nu, så lad gerne denne være den første i rækken – så ved jeg, at vi er venner.

Her er min ven Stig og hans kone Lone på besøg hos Transit Farm, som vi skal høre mere om i anden forbindelse.
(hvad så med at finde et andet billede nu – og gemme det her til den anden lejlighed.

Nuestro Syrah

D.O. Finca Elez  07

Viñedos y Bodegas – Manuel Manzeneque

Dette er ikke en vin, I kan købe igen

Manden bag vinhuset, Manuel Manzeneque, var en legende inden for film og teater indtil 1967, men kastede sig over produktion af vine, som skulle laves efter alle kunstens regler.

Han fandt sig til rette i højderne nær Albacete, i regionen La Mancha, og måske på grund af berømmelsen blev hans vine godt bedømt og meget efterspurgte. Huset laver mange gode vine, men denne er bare uovertruffen.

Da Stig hældte den op, var han lidt bekymret for, at den var gået over, for han havde ikke smagt på den længe. Det var den bestemt ikke, tværtimod, og heldigvis havde han 25 flasker tilbage.

Duften var præcis som man kun kunne håbe på og drømme om, som en af de stolte og meget dyre vine fra det nordlige Rhône, som også laves på ren Syrah. Duften giver med det samme indtryk af brombær og modne solbær, med raffinerede fadnoter og mange strejf af blandt andet chokolade, læder, jern og flint.

Vinen i glasset er tør og rustik, men rød som en rubin. I munden opleves en spænding, jeg sjældent har mødt, idet vinen er meget saftig, men faktisk endnu mere tannisk og tør. Taninnerne opleves overraskende søde og skaber rigtig meget mundvand.

En særlig finesse er de små flis af saltede og bittesmå vinsten, som ind imellem rammer tungen som en del af vinens originalitet. Den er da også lavet helt uden filtrering. Jeg ville i alle andre tilfælde have syntes at dette var for underligt, men det fungerer vildt rustikt og originalt og føles ikke ubehageligt. Og det får smagen til at hænge virkeligt godt ved længe.

Jeg har kun mødt få vine under 1.000 kroner flasken, hvor man kan opleve dette fænomen positivt.

Dyrkning af Syrah-druen er besværlig, for den vokser bedst, hvor der er meget stejlt – og på gamle stokke med meget lavt udbytte. Til gengæld laves nogle af de mest raffinerede vine i verden ud fra de principper. Dyrt at lave, derfor også dyrt at købe, men for det meste virkelig godt.

Denne vin er lavet i en højde af 1.080 meter over havet, og marken Finca Elez er husets ældste og bedst beliggende, både i forhold til klimaet og høsten. Her blev der fra starten dyrket ren Syrah, og marken ligger kun cirka 200 meter fra kælderen, hvilket er optimalt for at skabe topvine – naturligvis er ved håndkraft. Så er der langt bedre styr på, at druerne ikke er knuste, så der tidligt starter en uønsket gæringsproces.

Besøg her producentens hjemmeside, hvor de blandt andet tilbyder turismebesøg, som efter sigende skulle være turen værd – det må jeg jo snart få fulgt op på!