Første dag: Vinbesøg hos Francesco Scanavino.
Efter små 2 timers kørsel fra Malpensa lufthavnen i Milano,  fandt vi frem til byen Cossano Belbo.
Vi havde godt hørt, at man herfra skulle have tungen lige i munden, for at finde frem til adressen, men især blind tiltro til google maps, ledte os på første bjergbestigning i den lille bil, dog på modsatte bjerg.
Efter 1 times forgæves kørsel i området, havde vi nær givet op, men godt at man er lidt vedholdende.
(Man skal søge efter Francesco Scanavino på google maps, IKKE adressen).
Klar stod Serena som er husets engelsk talende sælger og ambassadør, samt vinmageren Michele Scanavino og hans kone Manuela Bussi.
De beklagede det uheldige vejr vi var ankommet i, men venskabet tog nok allerede greb der, for jeg var bekendt med den manglende regn, (har ikke regnet siden december) og når de trakterede ganske betragteligt, så vi altså ikke regnen som en hindring, tværtimod.
Det varede ej heller særligt længe, før bordet var fyldt med fantastiske oste, pølser, og en lang række vine.
Besøget varede i omkring 3 timer, og der er ingen tvivl om, at dette er et besøg jeg gentager.
Sjældent har jeg følt mig så velkommen!